Hvordan jeg arbejder

Jeg arbejder psykoterapeutisk med udgangspunkt i Ole Vedfelts integrative psykoterapi, også kaldet kybernetisk psykoterapi. Desuden er jeg meget inspireret af den jungianske psykolog James Hillmans arketypiske psykologi

Jeg benytter mig blandt andet af:

  • drømmearbejde
  • samtaleterapi
  • mindfulness
  • kropsopmærksomhed
  • kognitive metoder

Drømme

Drømme spiller en helt central rolle i mit psykoterapeutiske arbejde.

Umiddelbart kan drømme være svære at forstå, men de fleste af os kender nok til oplevelsen af, at en drøm fortæller os noget som er vigtigt.

Når man ser nærmere på drømmene, bliver det klart at de beskæftiger sig med alle de ting, som er vigtige for os.  Vi ser vores ønsker og bekymringer til, det vi stræber efter og det som begrænser os. Men endnu vigtigere er det, at drømmene giver indsigt i udviklingsmuligheder, potentialer og resourcer, som vi ikke vidste vi havde. At være i kontakt med sine drømme er på en måde at være i kontakt med sin sjæl. Som Freud, Jung og mange efter dem har vist kan drømmene være vigtige vejledere i vores personlige udvikling.

Jeg er meget inspireret af James Hillman som var jungiansk analytiker og grundlagde den Arketypiske Psykologi. Hillman holdt på, at man i drømmearbejdet skulle “blive ved billedet” (stick wit the image) – dvs. forsøge at opleve drømmen så direkte som muligt og forholde sig til dens indhold uden at tolke eller psykologisere for meget. Det er vigtigere at mærke hvad drømmen gør ved os, og hvad den vil os end det er at forsøge at forstå “hvad den betyder”.

Jeg er desuden formet af den amerikanske tradition for dreamwork, fx repræsenteret ved Montague Ullman, hvor man holder på at det kun er drømmeren selv, som i sidste ende kan vide hvad drømmen betyder.

Måske kan du ikke huske dine drømme, når du begynder i terapi. Så ofte starter processing bare som en samtale om de problemer og udfordringer som du står overfor, og hvad der i det hele tage foregår i dit liv. Sammen prøver vi at komme til bunds i udfordringerne og forstå, hvordan det hele hænger sammen.

Som en del af terapien lærer du også at bruge mindfulness og kropsopmærksomhed til at opdage subtile oplevelser, som du måske ellers ikke ville have bemærket. Du lærer lægge mærke til hvad du tænker, føler og fornemmer i kroppen lige nu, så du ikke så let fortaber dig i stress, bekymringer, tanker eller måder at reagere på.

Endelig bruger jeg også teknikker fra den kognitive psykologi til at træne nye færdigheder og bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.

Eksempel på drømmearbejde

Hvis du har lyst til at høre et eksempel på, hvordan jeg arbejder med drømme, er denne samtale med Alexander Grigat fra podcasten Den Forbudte Skole et godt eksempel.

Når jeg arbejder med drømme i terapilokalet, veksler jeg ofte mellem fortolkende udforskning, kropsopmærksomhed, indre billeder, aktiv imagination og tegning af drømmesymboler.

I samtalen her fokuserer vi især på selve tolkningen, eller sagt med et finere ord, den hermeneutiske udforskning af drømmen. Jeg synes det blev en fantastisk samtale og håber du vil lytte med.

Ressourceorienteret terapi

Den kybernetiske psykologi forstår psyken som et komplekst selvorganiserende system med en unik evne til at regulere og helbrede sig selv.

Denne “indbyggede” evne til at skabe balance og søge løsninger kan vi udnytte i terapien. Når vi værdsætter og anerkender menneskers styrker, evner og kvaliteter, stimulerer vi psykens kreative og helbredende egenskaber.

Når vi arbejder med drømme, blive drømmeprocessen ofte en kreativ medspiller i terapien, og vi ser hvordan drømmen bestandigt peger på kreative muligheder og nye potentialer, eller udpeger nye områder, som har brug for at blive arbejdet med.

Hos mig fokuserer terapien på disse drømme, ressourcer og udviklingsmuligheder, ikke på fejl eller mangler.

Metodens baggrund

Den kybernetiske psykoterapi er udviklet af Ole Vedfelt og bygger på Jungiansk analytisk psykologi, gestalt og kropsterapi, Imago-dialog og kognitiv terapi. Læs mere på www.vedfelt.dk.

I den kybernetiske psykologi ses mennesket som et kreativt og socialt væsen, der råder over store psykiske ressourcer og udviklingspotentialer. Men udvikling kommer ikke altid af sig selv. Vores hverdagsbevidsthed arbejder rutinemæssigt i faste vaneprægede mønstre, og vi er kun i begrænset grad vore ressourcer bevidst.

Hvis vi vil udvikle os personligt, er det ofte nødvendigt at erkende ubevidste sider af os selv. Vi må opdage ting, vi ikke troede vi kunne, og kvaliteter, vi ikke troede vi havde, og gradvis lære at mestre disse nye muligheder.

Terapien er et redskab til dette. Vi arbejder med at skærpe opmærksomheden på sindsstemninger og tilstande for at opnå en mere nuanceret forståelse af os selv. Det gør os bedre til at rumme vores følelser og se vores ressourcer. Og dermed åbnes muligheden for personlig udvikling.

Hvorfor gå til psykoterapeut?

Psykoterapi er en metode til personlig udvikling. Igennem terapien kan vi lære hvad vores drømme betyder og få en dybere forståelse af os selv, vores muligheder og potentialer.

Der kan være mange årsager til at starte i terapi. For nogle kan udgangspunktet være, at man bliver ramt af en krise, en depression, eller pludselige omvæltninger i ens liv, f.eks. et dødsfald eller en skilsmisse. 

For andre er årsagen mindre håndgribelig – det kan f.eks. være en følelse af mangel på mening med livet, en generel modløshed, en følelse af rigiditet eller fastlåsthed, eller en fornemmelse af ikke at vide, hvad man vil med sit liv, eller simpelthen et ønske om at udvikle sig som menneske.

Endelig kan behovet også opstå, som resultat af et indre pres. Måske en stor spirituel åbning eller psykedeliske oplevelser, som man har brug for at få integreret. 

I terapien udforsker vi personligheden og forsøger at finde frem til de kreative ressourcer og ubevidste potentialer, som ligger gemt i os alle, for på den måde at genskabe og kultivere sammenhængen og meningsfuldheden i den personlige verden.

Tavshedspligt

Jeg er medlem af  Dansk Psykoterapeutforeningen og følger foreningens etikregler, som kræver tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under terapien.